FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:30-10-2006 01:44:19
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Tak for det, Peter
Tekst:
Jeg går ud fra at dit indlæg betyder, at du vælger løsning a): At jeg skal slette indlægget, tilgive dig & og glemme sagen igen.

Det gør jeg så.

Jeg bemærker med glæde, at skriver du forstår vores (musikernes) problemer, og at du er enig i, at Allofmp3 bør lukkes. Så forstår du måske også, hvorfor jeg reagerer skarpt, hvis nogen her i forum direkte opfordrer andre til at benytte siden. Uanset hvad grunden til opfordringen er.

Det vigtige for mig er ikke ulovligheden i sig selv. Jeg er så at sige ligeglad med det teoretiske spørgsmål: Er det lovligt? Eller: Er det ulovlig viden, som du skriver. Fuldstændig ligeglad. Det har for mig (og mine kolleger) kun teoretisk interesse.

Nej - det vigtige for mig er, at det i realitetens verden er sådan, at jo flere danskere, der køber ind i Allofmp3 - jo dårligere stilles mine kolleger i kampen for at "make a living" med deres musik.

Af denne grund kan og vil jeg ikke have en "kogebog" over hvordan man kommer ind på Allofmp3 stående her på vores site. Jeg kan ikke have det på min samvittighed, hvis der bare var én person, der brugte adressen i dit indlæg - med de deraf følgende negative konsekvenser (nul kroner ved salg) for nogen af mine kolleger.

Klaus K.

PS: Selvfølgelig kan "viden" ikke være ulovlig. Spredningen af en bestemt viden, derimod - med instruktion og opfordring til ulovligheder, er helt sikkert ulovligt i form af medvirken.

Men ytringsfriheden omfatter som bekendt også retten til at holde kæft. Dog - kun med tilbagevirkende kraft i dit specielle tilfælde her på siden ... ;-)