FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:26-10-2006 18:59:53
Afsender:Ole Husgaard
Email:osh@sparre.dk
Emne:Jeg forstår alt for godt
Tekst:"Det er ikke en del af dine "frihedsrettigheder". Retten til at være dum, måske - men ikke retten til at begå kriminalitet. Det gælder også den såkaldte "piratgruppe"."

Og hvordan kan det være at Piratgruppen ikke er blevet lukket? Det har vist noget at gøre med at de ikke har begået ulovligheder...

Husk på, at det ikke er ulovligt at oplyse om hvordan man kan begå ulovligheder. Hvis det blev ulovligt, skulle cencuren udvides til også at omfatte alle kriminalromaner.

I øvrigt retter afgørelsen sig alene mod Tele2. Den forbyder ikke andre (herunder Tele2s kunder) at omgå Tele2s spærring, ligesom den ikke kræver at andre udbydere skal blokere adgangen til Allofmp3. Så det er ikke korrekt når du skriver at det er ulovligt at bruge andre DNS servere end Tele2s. Og afgørelsen indeholder jo ikke noget forbud mod at købe musik hos Allofmp3.

Jeg synes det er forkasteligt at man går efter budbringeren i stedet for selve de påståede ulovligheder. Hvis kriminelle bruger telefonen til at aftale at lave ny kriminalitet, går man jo heller ikke efter telefonselskabet. Du ønsker måske et samfund, hvor alle telefonsamtaler skal aflyttes, så telefonselskabet kan lukke forbindelsen hvis der tales om noget ulovligt? Det er jo det der sker nu for Tele2: De har fået et påbud om at holde øje med deres kunder, og hvis en kunde forsøger at komme i kontakt med Allofmp3 skal Tele2 sende kunden et andet sted hen.

Men det der bekymrer mig mest i denne sag er at det nu er kommet frem hvordan man undgår spærringen mod børneporno. Bekymrer det ikke dig?