FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:23-10-2006 22:16:55
Afsender:ebbe
Email:ebbe$amara.dk
Emne:Hvorfor
Tekst:Gider jeg blive hængende i de her diskussioner?

Jeg argumenterer ikke for eller imod fildeling eller illegal kopiering ligesålidt som jeg argumenterer mod regnvejr eller hovedpine. Der er ting her i tilværelsen der er helt ufølsomme overfor argumenter.

For mig at se er den åbenlyse mulighed for at komme videre at skabe forretninsgsystemer der organiserer, opstiller regler for og muliggør betalingsopkrævning for dén brugeradfær, 6 års ihærdig kamp kun har formået at flytte (fra napster og ftp over kazaa til bittorrent og til måske, når internettet engang et blevet tæmmet i ophavsrettens navn, fastmedier med hundredtusinder af værker på hvert medie), men på intet tidspunkt at mindske eller stagnere.

En kamp der har haft katastrofale bivirkninger.

Mit håb har været at vi kan komme i gang med at diskutere reelle løsningsmodeller på de problematikker, vi diskuterer her.

Filmbranchen har allerede i dag en række forretningsmodeller der er med til at løse op for problemerne, som også generer dem. Udlejning over nettet er et eksempel, filmkanaler som tv1000 og canal+ et andet.

Men stadigvæk har heller ikke filmbranchen knækket columbusægget: At skaffe relevante indtægter fra den person-til-person kopiering, der ikke findes værktøjer til at standse.

Mit håb har været en diskussion der opstiller relevante og opnåelige mål.

Og blandt relevante og opnåelige mål medregner jeg altså ikke en afskaffelse af den adfærd der fører til illegal kopiering. Den slags lader sig ikke engang realisere i totalitære stater.

Et mål kunne til gengæld være udvikling af forretningsmodeller der indebærer betaling for den adfærd der ikke lader sig standse.

I rest my case.