FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-08-2006 22:39:34
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:Berettiget bekymring... meeeen...
Tekst:Hej Klaus,

Jeg forstår godt din skelnen og din bekymring. Jeg tror du har ret langt hen af vejen m.h.t. hvad der er det største langsigtede problem.

Meeen... du har fået galt fat i Internettet.

Først... lad mig lige sige at jeg heller ikke forstår den bagvedliggende logik i Ebbes indlæg og jeg deler ikke hans holdninger.

Det jeg reagerer på er den opfattelse du tilsyneladende har af Internettet. Jeg har vistnok selv ved et par lejligheder sagt at visse forslag kunne ækvivaleres med at lukke Internettet. Jeg kan ved gud ikke se at det skulle gøre mig til hykler at jeg påpeger at tåbelige forslag er tåbelige.

Du snakker om at "forbyde fildeling som princip". Javel... det er jo meget godt, men hvordan definerer du "fildeling"?

Jeg tror du misforstår Internettet. Internettet er ikke delt skarpt op i forskellige anvendelser, så man kan pille en enkelt ting ud og forbyde.
Internettet er et grundliggende generel kommunikations-infrastruktur, hvorover man kan snakke uendelig mange forskellige sprog (protokoller).
Du kan sammenligne det lidt med en digital udgave at det man i gamle dage kaldte "æteren". Du kan ikke pludselig forbyde en bestemt måde at kommunikere på. Alene det at definere hvornår der er tale om noget forbudt bliver straks et problem. Det vil svare til at prøve forbyde radio-signaler med dialekter. Hvornår er noget en dialekt? Hvornår er noget fil-deling? Er det fil-deling, når jeg sender dig en vedhæftet fil?

Du siger at du ikke benytter fil-deling. Men det kommer jo an på hvordan du definerer fil-deling. Jeg er også 100% sikker på at uanset hvilken definition du forsøger dig med, så vil der være folk, der anvender præcis den samme teknik til fuldstændige lovlige og meget nyttige formål.

Internettet er simpelthen blot den digitale/globale/elektroniske udvidelse af den måde vi normalt kommunikerer på v.h.a. lydbølger gennem luft (tale). Her er det blot IP-datagrammer og ikke lydbølger, der formidler informationen.

Det er en håbløs ide at forsøge at forbyde bestemte tekniske måder et kommunikere på, hvad enten det er tale, eller IP-datagrammer.

Og politikerne HAR jo forbudt den "systematiske skævridning". Det er efterhånden lang tid siden at det blev gjort eksplicit at man hverken må downloade pirat-kopieret materiale eller gøre det tilgængeligt for almenheden via nettet. - UANSET på hvilken teknisk måde man så en gør det.

Så der er to grunde til ikke at forsøge sig med at "forbyde fildeling som princip". For det første er det en håbløs opgave, når man ved hvad Internettet egentlig er. For det andet har det aldrig hjulpet noget i sig selv at gøre noget dobbelt-ulovligt.

Det er en 'om'er.