FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:13-07-2006 01:49:35
Afsender:Webmaster
Email:mail@dansermeddrenge.dk
Emne:Ny undersøgelse: Fald i musiksalg skyldes kun fildeling
Tekst:
Det er nu videnskabeligt undersøgt og bevist, at det store (og meget omdiskuterede) fald i musiksalget verden over ikke skyldes salg af andre underholdningsmedier, som fx. dvd- og spilsalg. Den altoverskyggende grund til faldet i musiksalget kan udelukkende henføres til fildeling via ulovlige p2p netværk på internettet.

Dette er konklusionen på den sidste undersøgelse foretaget af verdens nr. 1 forsker på området ophavsret på internettet, den amerikanske professor Stan Leibowitz, University of Texas, som nu igennem 5 år i 99 amerikanske byer har monitoreret musiksalget og fildelingen på internettet.

Leibowitz mener endda at føre bevis for, at den negative virkning fra p2p fildeling har været langt større end det faktiske fald i musiksalget - idet musiksalget ville have haft en stor stigning siden 2003, såfremt fildelingen ikke havde haft noget virkning, eller ikke havde eksisteret.

Konklusionen lyder: "Resultatet (af undersøgelsen) bekræfter pladebranchens værste mareridt. Det indikerer, at internettet har en større mørk side end tidligere antaget, og større end nettets supportere måske lige har lyst til at indse." - og videre:

"Fildelingen er ødelæggende for gode business-modeller - ikke ved at sætte en anre modeller i stedet, men ved en parasitisk brug af en iøvrigt produktiv teknologi. Problemerne fra fildelingen kan imidlertid vise sig at blive meget værre hvis andre markeder som fx. film og software også bliver suget med ned i fildelingens malstrøm."

Undersøgelsen - (uddrag & download):

http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=829245

Det er endvidere interessant at notere sig, at Stan Leibowitz har ændret mening om fildeling cntr. musiksalg. Indtil sommeren 2002 var han lidt af en helt i internettes anti-RIAA kredse - siden ændrede han mening og advarer nu kraftigt imod p2p fildelingens ødelæggende konsekvenser.

Stan Leibiwitz's site:

http://wwwpub.utdallas.edu/~liebowit/

Webmaster