FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:07-07-2006 01:49:09
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:I er gale ... cool off
Tekst:
Vi har vist ramt et ømt punkt her, hva? Sikke et hyleri, I kan præstere. Og det på en "sag", som slet ikke er en sag - ikke før den er kommet for fogedretten i hvert fald ...

Men hvordan f .... kan I kalde det "censur" ... ? "Stalin-metoder" og "Big Brother-metoder"? Prøv lige at tænk det igennem igen, og vælg Jeres ord med lidt større omhu. Vi taler jo ikke om staten. Vi taler om en privat producent af nogen varer, som forsøger at beskytte sit eget varelager imod en rendyrket piratvirksomhed ...

Skal han ikke kunne gøre det? Mener I virkelig det helt seriøst? Hvordan havde I tænkt Jer at få nogen til at producere samfundsgoder fremover, hvis ikke producenten af varerne har mulighed for at beskytte sin virksomhed imod organiseret kriminalitet?

Tror I det bliver et særlig interessant samfund at leve i, hvis vi bliver tvunget til at acceptere, at alle må stjæle fra alle - sålænge det bare foregår på internettet?

Det vil jo ifølge hvad I selv skriver altid være muligt for personer og virksomheder med onde hensigter at finde et obskurt 2. 3. eller 4. verdens land, hvor man kan sætte en website op og drive piratvirksomhed a la allofmp3.com. Der er jo masser mærkelige lande, hvor dette kan lade sig gøre - fjerne Stillehavs-lande uden love, lande hvor man dårligt nok har et retssystem.

Hvordan skal producenterne stoppe piratvirksomhed dér, hvis ikke de har mulighed for at stoppe adgangen til den?

Det holder simpelthen ikke i et retssamfund. Jeres forventninger til internettet som et evigt gratis gode, hvor I må stjæle fra hvem I har lyst til uden risiko holder ikke. Vi går alle ind for informationsfrihed - (specielt når vi er politisk enige i den information, der bringes frem ;-)) - men til informationsfriheden hører ikke friheden til at stjæle fra andre - og: Friheden skal være under ansvar.

Det er dette ansvar, som det er svært at placere for tiden, fordi alle gerne vil krænge ansvaret af sig. Man kan sige, at internettet har vist os, at mennesker meget gerne vil tage noget - helst fra andre - det eneste ingen vil tage er ansvaret.

Til Ebbe, som skrev: "Jeg vil kæmpe med næb og klør, ikke for allofmp3.com, men for at kommunikationen på nettet friholdes for bigbrother-supervision."

Gælder det også de pædofiles informationsfrihed på arto.dk ... ?

Klaus K.