FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:07-03-2006 14:09:41
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Om at tage noget der tilhører andre
Tekst:
"Hvis du vil have fildelere i tale for at få dem til at lade være med at kopiere, så lad være med at tale om tyveri, for så bliver du ignoreret som en der ikke ved hvad hun taler om."

Jeg beklager, men det er dig, der ikke ved, hvad du taler om - ikke Tanja. Hun forstår nemlig præcis hvad det drejer sig om, når hun i denne sammenhæng fremdrager Det 7. bud: Du må ikke stjæle.

At stjæle betyder: At tage noget, der tilhører andre.

Musikken tilhører ophavsmændene. Den er indspillet for at blive solgt. Det er den måde vi har organiseret indspillet musik på her i verden - sådan at brugerne kommer til at betale for, at ophavsmændene kan lave ny musik fremover.

Når du fil"deler" et album stjæler du ophavsmandens mulighed for at sælge albummet til dem, du "deler" det med. Du stjæler ophavsmandens ret til hans/hendes musik.

Det er komplet ligegyldigt, at det i virkeligheden ikke er en "deling", men en kopiering, du foretager - og at ophavsmanden derfor stadig har sin original. For du har frataget ham hans mulighed for at sælge musikken til dig selv og evt. andre. Og det er dette, der er det vigtige.

Du har helt sikkert ret i, at mange fildelere lukker ørerne, når ophavsmændene (og andre) siger de stjæler. Det er trist, og det er egentlig synd for dem, at de ikke vil forstå det. Men det er også en kynisme, som finder sted mange steder på nettet: "Jeg stjæler, og de kan rende mig i r...."

Det er altså nu engang sådan ophavsmændene ser på det - i hvert fald når du spørger den del af dem, der bliver fildelt heftigst - i.e. dem, der er "brudt igennem" & er kendte i offentligheden. Andre ukendte, upcoming kunstnere, der ikke er brudt igennem vil naturligvis gerne fildeles - og det kan man jo så gøre, hvis man har lyst.

KK