FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:23-06-2006 00:54:48
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Om at styre sin grådighed
Tekst:
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at mennesket kan indbilde sig selv præcis hvad det vil.

Et stykke tid efter at det blev muligt at kopiere musik ganske nemt (via nettet og CD-brænderen) blev pladebranchen trukket frem som en ond og grådig branche, som det ikke var noget moralsk problem at stjæle fra. Bemærk: Først kom teknologien - senere indbildte fildelerne sig, at dem de stjæler fra - pladebranchen - var de onde.

I starten var det kun musikbranchen, der var ond - men i takt med, at bredbåndsforbindelserne har gjort det muligt også at stjæle film, har fildelerne haft brug for også at gøre filmbranchen ond - så nu hedder det bare: Hollywood - eller Disney. Uhhh, hvor er de onde ...

Nu tilhører vi jo selv pladebranchen, så vi har været lidt ambivalente over at være blevet udnævnt til onde mennesker, bare fordi det lettede på fildelernes samnvittighed. Jeg synes jo nok inderst inde, at de onde er dem, der gør andre ondt.

Men ondt avler som bekendt mere ondt - så det kan jo være, at mange af vores kolleger er begyndt at indtage den holdning, at hvis de bliver udnævnt til at være "onde", så vil vi osse have lov til at være det. Det er måske derfor, der i den professionelle del af vores branche er solid opbakning til apg?

Jeg skal ikke kunne sige det - men jeg synes det lyder sandsynligt.

Til dit spørgsmål: Det der skal få fildelerne til at holde op er ganske enkelt: At de selv holder op. Hvis det er for svær en opgave, så må de på afvænning. Det varer nok ikke så længe før vi ser de første fildelomani-afhælpnings anstalter. "Lær at styre din grådighed" - skal der stå over indgangsdøren.

KK