FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:06-02-2006 00:03:35
Afsender:Mette Nielsen
Email:See elswhere
Emne:Spin
Tekst:Hvis jeg forstår dit indlæg korrekt, så mener du at almindelige mennesker ikke vil bruge penge i fremtiden ?

Hvis der var en der betalte dine fødevarer i en måned, ville du ikke bruge de penge du sparede på maden på andre ting i dit liv, eks den sofa du længe har overvejet at du ville have skiftet, måske nye støddæmpere til bilen, alle de ting som man skubber foran sig, fordi man godt ved at de skal laves, men også at de ikke skal laves på lige dette tidspunkt, men sagtens kan vente et par måneder, uden at der sker noget ved det. Alle de ting som man godt kan klare sig uden, men ville være skønne at have.

Jeg tror ikke at du skal regne med at der kommer en overvægt af mennesker der tror at alt er gratis (Selvom de fleste unge tror at ikke koster noget når de flytter hjemmefra, de bliver overrasket :-D) Så tvivler jeg på, at der er meget der er anderledes om 10 år end der var for 10 år siden. Det er de samme penge man har mellem sine hænder, og når måneden er gået, er det nok for de fleste med stor glæde de ser frem til at de atter kan få penge ind på deres konto, så de kan købe nye ting.

Mennesket har altid brugt de penge de har mellem deres fingre og jeg tvivler på at den schweiziske professor tør påstå at alle menneske eller et stort flertal af mennesker i fremtiden vil have et gigantisk overskud på deres bankbog. Eller at den schweiziske professor tør påstå at almindelige mennesker i fremtiden nægter at købe varer, jeg tvivler på at den generation kommer til at leve længe, hvis en sådan generation skulle opstå, hvordan skulle de kunne få nok i maven til at leve længe nok til at blive et problem for samfundet?

Det virker mest for mig som om den schweiziske professor skulle offentliggøre noget arbejde og af den grund er kommet med en hypotese, denne hypotese er så igen blevet overfortolket af nogle journalister, og til sidst står man med denne artikel der absolut ikke giver nogen mening andet end den fylder noget plads i en avis og kører på det der efterhånden er blevet populært at kalde en ”konstant strøm af frygt.”

Jeg tilbage beviste hver eneste af alle de ting som hun fremførte som ting der giver problemer. Skype, Google osv men hvis du husker lidt tilbage, så finder du den kolde krig, i den periode var alle bange for at soviet skulle angribe vesten og USA skulle angribe østblokken. De store supermagter havde bag tæppet lavet aftaler der gjorde at der blev holdt en status quo. De havde begge våben nok til at ødelægge jorden flere gange, og de vidste begge at der ikke ville være en vinder af den krig, så reelt set var det meget usandsynligt at der ville komme en dag hvor der ville blive krig. (Jeg mener der har været tre tilfælde, hvis jeg ikke husker helt fejl) Alligevel blev hele verden holdt i en konstant strøm af frygt, det er en måde at holde menneskeflokken unden en vis form for kontrol. Aviserne i dag kører videre i dette spor, og gør alt hvad de kan for at levere dagens katastrofer og de katastrofer der venter dig i morgen eller om 100 år. Hvis bare en procent af alle de katastrofer som de i det sidste år har lovet ville sker, skete, så ville der ikke være mange mennesker tilbage på den blå planet som vi kalder Jorden.

Lad være med at se alt hvad der står i en avis som noget der er sandsynlig vil ske, når de kommer med deres antagelse, for de jagter kun den næste katastrofe, så der er mere at skrive om. Hvis du vil vide fakta, så kik efter den originale tekst, og med den i hånden, så kik grundigt på hvilke sponsorer der har været til at finansiere det arbejde han har lavet, husk at bruge din sunde fornuft, og kik kritisk på alle de punkter han har brugt til at skabe sin grundlag, har han under vejs glemt nogle punkter for at få rapporten til blive farvet, så de passer til hypotesen som han startede med. Så vil du nok ikke se at det der står i hendes 30 sekunders blog, som noget der er fakta. Det er sandsynligvis et spin på nogle få linier som en anden journalist har skrevet, måske endda på et andet sprog og måske endda i en helt anden sammenhæng.


Mette, der ikke er bange for at mennesker i fremtiden ikke vil betale for at de har toiletpapir :o)